Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Bring your own device

  
 Billede fjernet.

 

 


 

 

 

 

Bring your own device 

Bredsten-Gadbjerg Skoles princip om Bring-Your-Own-Device (BYOD) tager afsæt i Vejle kommunes digitaliserings-strategi, hvor visionerne bl.a. er, at alle elever arbejder med individuelle digitale redskaber.  

Formålet er at sikre, at elevens skoledage og læreprocesser bygger på brugen af digitale medier. Det betyder ikke nødvendigvis, at IT benyttes i alle timer, men at IT er en naturlig og uundværlig del af skoledagen. IT-udstyr bliver derfor en vigtig og nødvendig del af børnenes skoledag, og på Bredsten-Gadbjerg Skole opfordrer vi derfor til, at alle børn i fra 2.- 9. klasse medbringer eget IT-udstyr hver dag.  

 

På Bredsten-Gadbjerg Skole har vi valgt at gøre følgende:

  • 0.– 1. klasse: Skolen stiller iPads til rådighed i skoletiden.

  • 2.– 9. klasse: Eleverne opfordres til at medbringe eget IT-udstyr. Der er ingen krav om model, dog er lang batteritid ønskeligt.

  • Skolen stiller IT-udstyr til rådighed, hvis eleven ikke selv kan medbringe IT-udstyr

  • Skolen forventer, at PC/tablets er opladet, når eleven møder i skole. 

Eleverne har mulighed for at låne et skab til opbevaring af IT-udstyret. Alle skabe indeholder en stikkontakt, så det er muligt at få ladet op. Eleverne skal selv medbringe en hængelås til skabet.

Den teknologiske udvikling går meget hurtig. Det vil derfor være nødvendigt at forholde sig til dette princip løbende.

 

 

Vedtaget i skolebestyrelsen 27. april 2021

Revideret 25. september 2025