Værdigrundlaget på Bredsten-Gadbjerg skole
Vi er optagede af at være i tæt og direkte dialog med alle, der har interesse i vores skole. Det er gennem dialogen, at vi udvikler os selv og vores skole til gavn for elevernes læring.
Vores VISION er at skabe det bedst mulige skoleliv for alle vores elever i tæt dialog og samarbejde med forældrene.
Vi stiller nysgerrige og åbne spørgsmål, som kan skabe spændende dialoger.
Selv om vi har mange gode bud på mulige svar, har vi ikke svar på alt.
Derfor beder vi elever, forældre, personale, samarbejdspartnere og andre interesserede om sammen med os at komme med gode svar på, hvad det egentligt vil det sige:
At være og blive motiveret?
At have et trygt skoleliv?
At have et godt samarbejde?
Sammen kan vi sikre vores værdier igennem aktive handlinger og erfaringer. Derfor vil I opleve værdigrundlaget afspejlet i fortællinger, aktiviteter og billeder fra det levede skoleliv.